Hvad laver chefen?

Chefens rolle har gradvist flyttet sig. For 50 år siden var chefen ‘mester’ – den der vidste mest om, hvordan arbejdet skulle gøres – så kom hele industrialiseringen, og med den chefens ny rolle som den store strateg. Fem-års planer, langtidsprognoser og nøjagtige budgetter.

Jeg tror stadig, det er vigtigt, at chefen ved, hvor vi skal hen, og at der er styr på tallene. Men det er svært at se ret langt frem i tiden i en verden med masser af forandring. Derfor bliver chefens rolle måske i meget mindre grad det at kunne forudse fremtiden, men mere at sikre sig et team, der er i stand til enten at omstille sig til fremtiden efterhånden, som den toner frem eller måske endnu vigtigere; et team der selv kan forme fremtiden – sammen. Det sidste er vigtigt. Det kan ikke nytte noget, hver afdeling er i gang med at skabe hver sin fremtid – det er nødt til at være en fælles fremtid. Lige som der er nødt til at være en koordinerende response, når vi takler de forandringer, vi møder. Vi er nødt til at fungere synkront.

Så er vi tilbage ved et velkendt tema, nemlig spørgsmålet om samarbejde. Samarbejde forudsætter relationer – gode relationer.

I en ny bog, The Happiness Advantage: The Seven Principles of Positive Psychology That Fuel Success and Performance at Work af Shawn Achor (som i øvrigt er en rigtig god rekapitulation af essensen af, hvor meget af det nye research, der er kommet ud af positiv psykologi bevægelsen) nævner forfatteren netop det med at have relationer som en vigtig del af det at få succes med sine opgaver.

Vi har normalt den opfattelse, at hvis vi får succes, så bliver vi glade – i virkeligheden er der rigtige meget research, der tyder på, at det forholder sig lige omvendt. Hvis vi er glade er det meget lettere at lykkes med de ting, vi beskæftiger os med. Det er der en masse meget logiske og rationelle forklaringer på, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Men hvis vi skær helt ind til benet, så handler glæde på jobbet rigtige meget om gode relationer. Hvis jeg har kolleger jeg trives godt med, er det meget sjovere at komme på job – hvis jeg glæder mig til at komme på job, og har det godt med de andre, takler jeg de udfordringer jobbet/chefen/kunderne giver mig på en meget bedre måde end, hvis jeg har slæbt mig hen til et job, hvor jeg har det rigtig svært med de andre. Det kan altså betale sig at investere i gode relationer.

Shawn Achor beskriver også, at når vi så møder modgang og udfordringer på jobbet, så er det de medarbejder, der har gode relationer til andre og som bruger dem, også når de har det svært, som klarer sig bedst. De, der trækker sig væk fra de andre for at løse det selv, klarer sig overordnet dårligere. Det er en vigtig pointe, for det er ofte, når vi har det sværest og tingene presser sig alvorligt på, at vi skærer ned på den tid, vi før har brugt på at opretholde relationer i håb om at vinde mere tid. Men i virkelighed skyder vi så blot os selv i foden og gør situationen værre. Jo mere det blæser op til stormvejr, jo mere har vi brug for hinanden.

Det betyder, at noget af det vigtigste en chef i mine øjne kan beskæftige sig med, er at sikre, at holdet evner at spille sammen – at der netop er gode relationer. Gode relationer opstår ofte som et resultat af fælles oplevelser. Det gælder, hvad enten man har været på skiferie sammen eller man har løst en svær opgave på jobbet.

Måske er det netop det med at styrke relationerne, der er en af de vigtigste grunde til at tage væk fra dagligdagen et par dage og lave noget sammen – det er en investering i at lykkes med fremtidige udfordringer.


Dette blog indlæg har tidligere været bragt i rubrikken Mikes Corner på Hotel Koldingfjords hjemme side her

Har du spørgsmål eller kommentarer?