Der er noget i gære…

Buurtzog.001

 

 

I det forrige indlæg var jeg inde på, at når vi kigger på det overordnede engagementsniveau i virksomhederne, ser det ikke for opmuntrende ud.

Men alt imens vi  river os i håret over det, så må vi konstatere, at det behøver ikke være sådan. Ude i verden findes der en lang række eksempler på virksomheder, der griber tingene an fra en anden vinkel, og som derigennem opnår et helt andet niveau af engagement og – lets face it – et bedre økonomisk resultat.

I Holland finder vi en privat virksomhed, der tilbyder hjemmesygepleje (Buurtzog), som på få år er vokset fra at være 4 sygeplejersker, til nu at være over 7000 sygeplejersker. I følge en rapport fra Earnest & Young tilbyder de hjemmesygepleje 40 % billigere end tilsvarende tilbud fra det offentlige. Samtidig har de tårnhøj brugertilfredshed og har nu ca. 60% markedsandel i Holland.  De har afskaffet alle mellemledere og hele tids-tyranniet. De arbejder i små selvstyrende teams, der selv tilrettelægger deres opgaver. I og med der ikke er nogen chefer eller central planlægning, er der heller ikke noget bureaukrati. Alt besluttes i fællesskab i teams – firmaets stifter og officielle CEO styrer butikken ved hjælp af sin blog, som er organisations vigtigste kommunikationsredskab.

I USA finder vi en helt anden virksomhed (Morning Star), der laver tomatsauce og andre tomat produkter. Det er verdens største virksomhed inden for dette felt. De plukker, pakker og forarbejder tomater – altså ikke nødvendigvis folk med de højeste uddannelser – der er i nærheden af 3000 medarbejdere. De arbejder med selvledelse som det overordnede princip og medarbejderne fastsætter iøvrigt selv deres løn – ikke bare som de vil, men efter samråd med kollegerne selvfølgelig. (se videoen her)

I Nordfrankrig ligger der et 75 år gammelt jernstøberi (FAVI), som laver gearkassedele til bilindustrien. Den er den eneste af sin art i Europa, alle de andre er for længst flyttet til Kina. Virksomheden omsætter for ca. 525 millioner kr. på årsbasis og sælger til mange a de store bilproducenter. Der er omkring 400 ansatte, men der er ingen mellemledere, ingen HR afdeling, ingen central indkøbsfunktion, ingen salg og marketing afdeling og ingen overordnet produktionsplanlægning. Det foregår i fællesskab i teams, der er organiseret omkring kunder – et Opel team, et Renault team osv.  I deres manifesto skriver de:

“The top manager is like a soccer trainer, he must not enter the game. His mission is to discover the signs of a change or of a problem. When one enters the game or take too much distance from it, one cannot anymore listen to the weak signals. This link between observation on the field and the consciousness of its meaning is the key to unveil the signs of a change, ahead enough to get prepared.

En lille revolution er måske på vej

De her tre eksempler har jeg lånt fra en ny bog skrevet af belgieren Frederic Laloux “Reinventing Organizations.” I bogen identificerer han en lang række af disse organisationer, som på en eller anden måde har vendt det gamle system på hovedet, og som nu gør tingene på en helt ny måde.

Hans pointe er, at vi måske står over for en slags ”tipping point.” At der er et skift på vej, i den måde vi driver vores organisationer på, som vi lige nu kun ser spiren af.

Men det er ikke bare hos Laloux, at vi finder de her tanker.

I USA har der, de sidste 5 år eksisteret en organisation, der er bygget op omkring begrebet Conscious Capitalism.  Store virksomheder som Whole Foods, The Container Store og Panera Bread – alle med tusindvis af ansatte – arbejder nu på en ny måde, og har dermed gjort op med den gammeldags måde at gøre tingene på. Kodeordene er formål, passion, udvikling og profit. I nævnte rækkefølge.

På de mere hjemlige breddegrader har Lars Kolind barslet med bogen UnBoss, som på samme måde beskriver en anden måde at drive virksomhed på. Tankegangen bag UnBoss er den samme som vi finder i de virksomheder, Laloux beskriver og også i de virksomheder, der arbejder med Conscious Capitalism.

Alle disse eksempler peger på, at der er noget i gære. Vi er måske på vej fra én måde at forstå verden på, til en ny og revolutionerende anderledes måde at forstå verden på. Det kalder man et paradigmeskift.

Det skal vi se nærmere på i næste blog indlæg

Har du spørgsmål eller kommentarer?