70-20-10: Er Nøglen til Udvikling og Læring

Det er ikke noget nyt – faktisk har det meste forskning peget i den retning de sidste 40 år. Det er nye er snarere, at vi er begyndt at forstå, hvad det betyder i praksis i forhold til de mange trænings- og udviklingsprogrammer, der sættes i søen.

Bag den kryptiske kode gemmer sig følgende erkendelse:

70% af det vi lærer, lærer vi bedst på jobbet ved at arbejde med det, vi nu en gang skal lære.

20% af det vi lærer, lærer vi fra kolleger, nogen gange af chefen, men for det meste fra folk på samme niveau som os selv.

10% af det vi lærer, lærer vi som formaliseret instruktion.

Vi ved altså godt, hvad det er, der skal til – men det er ikke, det vi gør.

Manglende færdigheder begrænser væksten

Det er samtidig også en kendsgerning, at i store dele af den vestlige verden har vi relativ høj arbejdsløshed lige nu – især har vi i mange lande en udfordring med ungdomsarbejdsløshed. Men paradoksalt nok så viser en nylig undersøgelse fra USA, at rigtige mange virksomhedsledere oplever, at der er svært at finde folk, der kan det virksomhederne har brug for. Det er ikke kun i USA, man ser den tendens. I England taler man lige nu meget om, at den største begrænsning for fremtidig vækst er, at de ikke har tilstrækkeligt med veluddannet arbejdskraft. Det tema kender vi også i Danmark.

Men når vi nu ved, at der er noget, der hedder 70-20-10, giver det så mening at løse den udfordring ved at sende en masse mennesker tilbage til klasseværelserne eller er det på tide vi tænker helt anderledes?

What did you learn at work to day, dear little boy of mine…

70 – På jobbet er vi nødt til at tænke læring som en del af jobbet – dvs. den måde vi strukturerer jobbet på, skal give mulighed for læring. Måden vi belønner på, skal reflektere vigtighed af kontinuerlig læring: Jeg er kun god til mit job, hvis jeg både når mine mål og udvikler mig. Men udvikling er noget, der sker, mens jeg arbejder, og er ikke noget der tilføres eksternt (udvikling bliver i høj grad også den enkeltes eget ansvar). I en verden under hastig forandring er jobbet og læring integreret ellers kommer læring altid til at halte efter virkeligheden.

20 – Når vi er sammen med kolleger, skal vi ikke spilde den dyrebare tid med at lytte til ‘indlæring’. Vi skal bruge så meget som muligt af den tid til at lære af hinanden, dvs. erfaringsudveksling, refleksion og fordybelse – meget gerne rigtig langt væk (fysisk) fra hverdagen

10 – Hvad så med den formelle læring som folk har brug for – de sidste 10%?
Efter at have deltaget i den årlige ASTD konference i Denver, USA i år, står det meget klart for mig, at når det drejer sig om voksenlæring, så er det helt store paradigmeskift inden for træning og udvikling, at den formaliserede instruktion flytter fra klasseværelset og ud på internettet. Ikke bare som e-learning, men i meget højere grad som mobil læring. Den formaliserede del af læringen bliver brudt ned i ‘chunck size’ (små bidder), som den der skal lære, kan trække på, når han står i en situation på jobbet og har brug for at få tilført mere viden om det, han præcis er i gang med her og nu. Det bliver ‘just-in-time’ læring – noget vi trækker frem, når vi skal bruge det (pull), frem for noget der krænges ned over ørene på folk, uanset om de står og skal bruge det eller ej (push).

70-20-10 princippet er således ikke længere et ‘akademisk’ koncept. På ASTD konferencen blev det fremhævet som ‘Best Pratice’, og en af de tre vigtigste trends lige nu indenfor træning og udvikling.

Har du spørgsmål eller kommentarer?